Kontingentbetaling
Kære alle
Alle årbøger er uddelt !! -
men lørdag og søndag, d. 9. og 10. januar er der mulighed for at betale sit medlemsskab af Museumsforeningen kontant, hvis det ønskes.
Birgit Sørensen sidder i Skibshallerne begge dage fra kl. 10.00 til 13.00.
Museumsforeningen
Vilhelm, formentlig i 30´erne.
Man skar isen væk fra bådene for at isen ikke skulle trække værk ud af siderne, så vandet løb ind og skibet ville synke.
Rigtig godt nytår til alle medlemmer og læsere her på hjemmesiden.
Vi glæder os til at kunne ses igen når sæsonen starter i foråret.
Foreløbig får I her lidt vinterbilleder, fra dengang der var vinter til !
Museumsforeningen
Uddelingen af årbogen 2020
UDDELING AF ÅRBOGEN PÅ SIKKER CORONAVIS
Uddelingen sker i Det gamle Posthus i Gilleleje
lørdag og søndag den 28. og 29. november - begge dage mellem kl. 13 og 16
Husk at det er i denne weekend at Museumsforeningens medlemmer kan hente årets årbog fra Museum Nordsjælland. Uddelingen er flyttet fra Skibshallerne til Det gamle Posthus af hensyn til faren for smitte med corona. Museumsforeningen har fået lov til at anvende HELE underetagen i Det gamle Posthus, så medlemmerne kan lukkes ind via indgangen på Bøgebakken - og ud gennem havestuen. Der må kun være ti personer af gangen i Det gamle Posthus. Så hvert medlem bliver lukket ind og guided til et bord, hvor man vil få årbogen udleveret. Har man lyst til at betale kontingent, er det også muligt. Det kan ske både kontant og via mobil-pay. Af hensyn til Sikkerheden skal alle bære mundbind eller visir. Det traditionelle arrangement med julegløgg og æbleskiver er aflyst. Coronareglerne umuliggør den sædvanlige snakken og kommen hinanden ved. I stedet vil alle få en lille godte med i hånden - men det skal nydes udendørs! DESVÆRRE! Medlemmerne opfordres også til kun at sende en person fra hver husstand, og man må meget gerne aftale med andre at tage årbogen med til dem. Rent praktisk behøver man kun at sige sit navn og adresse, så vil man blive krydset af på medlemslisterne. Den årlige udlevering af årbøger har de tidligere år sparet Museumsforeningen for et firecifret kronebløb i porto, så foreningen håber at rigtig mange vil møde op denne weekend til det lidt amputerede arrangement.
Arkæologien i Gribskov
Kære læsere
Vi har føjet en side om arkæologien i Gribskov til hjemmesiden. Håber I vil finde det interessant. Det er Lars Thomsen, redaktør på "Kanalen", der står for tekst og billeder.
Igen en aflysning :-(
Foredraget med Søren Frandsen d. 11.11 har vi desværre været nødt til at aflyse, set i lyset af de seneste coronatal- og restriktioner.
Se også arrangementskalenderen.
Birgit/Bente
Hvem er det der har tegnet fiskerne på den grønne bænk ?
Det lille billede hænger på den grønne bænk i Skibshallerne og tegningens ophavsmand Gunnar Hansen er tilsyneladende en lidt ukendt person. Ved læserne af Kanalen (foreningens blad) mere, spørges der ?
Det er der ikke rigtig kommet nogen respons på tror jeg, og så må det jo undersøges :-)
Gunnar Hansen,1905-1970, var tegner og reklamemand. Han blev ansat hos Fisker og Nielsen, dem med støvsugeren :-) i 1927 i deres dengang nyoprettede reklameafdeling og var ansat der til sin død. Han elskede alt hvad der kunne sejle, trille og køre, tog og skibe. Han lavede bl.a. en serie postkort og det med den grønne bænk er et af dem.
- og sådan bliver man hele tiden klogere :-)
Bente
Hvorfor er Thoras sejl rødt ?
Ja, det var der en museumsgæst der spurgte om en dag og jeg blev hende svar skyldig, desværre, men ting man ikke ved skal jo undersøges :-)
"Historisk dokumentationsmateriale siger som en generel regel, at handelsskibene havde ubehandlede sejl, mens fiskeskibene og de mindre fiskerbåde havde barkede (røde) sejl. Den røde farve stammer fra det middel, man brugte til imprægneringen, nemlig katechu. Dette stof er et indkogt ekstrakt fra træsorten Acacia katechu og blev importeret i store mængder fra Indien. Det indeholder en stor andel garvestoffer og blev bl.a. brugt til garvning og farvning af læder og stoffer. Katechu kom på markedet ca. 1900 og blev hurtigt populært, da det var meget nemt at arbejde med, sammenlignet med den gamle teknik, som bestod af et udtræk af bark (som regel fra eg) og talg.
Kilde: Skibsbevaringsfonden
Også museumsskibet Vilhelm har rødt sejl :-)
Hilsen fra
Bente
Kære medlemmer
Foreningens arrangement med udlevering af årbogen og et glas gløgg så vi kan ønske hinanden Glædelig Jul, er, på grund af corona, blevet for stort til at vi kan holde det på museet.
Derfor har formanden booket lokaler i Det gamle Posthus, hvor vi bedre kan være og overholde reglerne.
Datoen er den samme, d. 28. og 29. november kl. 13.00 - 16.00.
Vi glæder os til at se jer :-)
Bestyrelsen
OBS - endnu en aflysning
Ja, så kom der endnu en aflysning.
Fællesskabsstafetten som skulle have været i Gilleleje og på museet på søndag, er udskudt til et senere tidspunkt på grund af coronasituationen.
Museet/Bente
Aflysning
Kære alle
Foredragsholderen til arrangementet d. 7.10 "Den sidste på kirkeloftet" aflyser, da han mener at coronasituationen stadig er for usikker til at det kan gennemføres.
Det er vi selvfølgelig rigtig kede af, men man skal jo være forsigtig i disse tider.
Birgit skriver ud til alle tilmeldte.
Birgit/Bente
"Kære medlemmer,
Nogle af jer har måske hørt om fællesskabsstafetten, som er blevet til hos Frivilligkoordinator i Gribskov kommune Pernille Dirchsen, efter inspiration fra andre kommuner, som en mulighed for at binde kommunens foreninger sammen.
NU kommer stafetten til Nakkehoved Vestre Fyr
Søndag den 20. september kl. ca. 14.15
bragt hertil af foreningen ”Gribskov går sammen”.
På fyret serveres lidt koldt at drikke, og der er mulighed for lige at kigge indenfor. Museum Nordsjælland giver gratis adgang for alle fra depechen ankommer og til lukketid kl. 16.00. Dette gælder også Skibshallerne.
Nakkehoved Fyrlaug og ”Gribskov går sammen” vil kl. 14.45 gå til Skibshallerne på Hovedgaden, hvor depechen overdrages til Gilleleje og Omegns Museumsforening. Herefter følges en rute, som I nok får på torsdag, når programmet er færdigt, men det er noget med kunst og musik fra vores skønne byorkester.
Vi vil selvfølgeligt gerne se så mange af vores medlemmer, som over- hovedet muligt, så vi kan markere os !
I behøver ikke melde jer til, men vi vil gerne vide, hvor mange, der ca. kommer, så giv en besked til Bente på 20486219 eller til Else på 61815803 eller på vores mail: Nakkehovedfyr@gmail.com
På et godt fremmøde
Med fyrhilsen
Bente og Else"
Ændringer på hjemmesiden
Kære medlemmer
Jeg har, efter en bestyrelsesbeslutning, fjernet kommentarsporet. I stedet skruer vi op for informationsniveauet, hvilket vi mener vil være mere tilfredsstillende. Ønsker I information om et specifikt emne, så skriv til formand eller næstformand, som efter bedste evne vil svare jer :-)
Hilsen fra Bente